Øl

Øl fra Vrå Bryghus

Vrå Bryghus & Bryggeri er beliggende i den gamle stationsbygning i Vrå.
Toget holder lige udenfor. Om du tager toges fra Skørping eller Aalborg mod Frederikshavn, Hjørring, Hirtshals eller Skagen eller retur, så kommer du lige forbi.
Vrå Bryghus er Danmarks første socialøkonomiske bryghus.
De går ind for bæredygtighed. De brygger med malt fra Lophave, og når øllet er færdigt køres restproduktet (masken) tilbage til Lophave, hvor køerne får det som foder.
Vores øl-serie fra Ingstrup Mejeri er brygget med det restprodukt (valle), der fåes ved produktionen af ost. De bruger så vidt muligt lokale råvarer.
Vrå Bryghus & Bryggeri er med til at skabe udvikling i lokalsamfundet, støtte foreninger og det kulturelle liv samt medvirke i det lokale integrationsarbejde.
De brygger øl til den almindelige øl-nyder.
Vores øl er nemdrikkelige og spænder over en brede lige fra pilsner til stout.
De elsker simpelthen traditionsrig, velsmagende øl.

Historien om brygmesteren på Vrå Bryghus

Brygmester på Vrå Bryghus hedder Kent Boalth.
Kent er uddannet som Diplombrygger under den nu desværre afdøde
Brygmester Peter Klemensen på Thisted Bryghus.
Her var han ansat fra 2006 til 2016 som brygger.
I 2016 gik turen til Berentsens Brygghus i Eggersund, Norge.
Efter 1 år i det norske var det tid til at få dansk grund under fødderne igen, og i 2017 var han med til at starte Frederikshavn Bryghus.
I 2019 blev han ansat som Brygmester på Løkken Bryghus.
I foråret 2022 kom muligheden for at overtage driften og produktionen på Vrå Bryghus.
Kent Boalth kendes nok bedst for sit traditionsrige, velsmagende øl i særklasse.
Han er en person med højt humør og god karma.
Og man bliver altid budt indenfor med et smil og en god snak hvis du kommer forbi Vrå Bryghus.

SÅDAN BRYGGES ØLLET

Alt vores øl er brygget ud fra egne opskrifter af udvalgte kvalitets råvarer. Vi brygger
med lokalt økologsk malt. Før man kan nyde en Løkken Bryghus øl, går der flere uger fra brygmesteren nøje
udvælger råvarer til øllet står klar på flasker i butikkerne.

SPIRING
Første trin i fremstillingen af malt består i at få kornet til at spire. Kernerne lægges i blød, så de suger vand. Når vandet opsuges, begynder kernerne at spire. Herefter kommes de i spirekasser. De ligger i et metertykt lag på en perforeret bund, hvor der blæses luft op igennem. Kernerne vendes 2-3 gange i døgnet for ikke at filtre sammen. De ligger til spiring i 4-7 dage.
Når de spirer, begynder kimen at producere enzymer. Kimen skal bruge energi i form af
sukker for at spire, og enzymerne sendes derfor op til frøhviden for at omdanne stivelsen i frøhviden til sukker. Når enzymindholdet er på sit højeste, stoppes spiringen, da enzymerne er vigtige for den senere brygproces.

TØRRING OG RISTNING
Efter 4-7 døgn i spirekasser stopper man spiringen ved at blæse varm luft op imellem kernerne. Den varme luft får vandet til at fordampe, og kernerne tørrer.
I slutningen af tørringen kan man riste malten ved forskellige temperaturer. Tørrings- og ristningstemperaturen er afgørende for maltens særlige karakteristika og farve. Ristes malten ved en lav temperatur, fåes en lys malttype, og ristes den ved en meget høj temperatur, fåes en mørk malttype. Efter tørringen og ristningen fjernes spirerne fra kernerne. Den færdige malt er nu klar til at blive brugt til ølbrygning.

MÆSKNING
Malten knuses og der tilsættes varmt vand. Når den knuste malt blandes med vand, trænger enzymer og stivelse ud og opløses i vandet, hvorved mæskningen går i gang. Mæskningen foregår i nogle timer ved ca. 65 °C. Opløsningen, der kaldes ”mæsken”, vil efterhånden begynde at ændre udseende.

URTSEPARERING
Når mæskningen er færdig, skal mæsken (malt- og vandmassen) sies i et sikar. Efter siningen står man tilbage med to dele. En fast del, der kaldes masken, som bl.a. består af skallerne fra malten, og en flydende del, der kaldes urten. Det er urten, der skal bruges i den videre brygproces. Masken indeholder cellulose og protein. Vi har en lokal landmand, der bruger det som foder til kvæg

URTKOGNING
Næste trin i brygprocessen er kogningen af urten. Urten koges sammen med humle i en
urtkedel i ca. 1 time. Under kogningen afgives humlebitterstoffer til urten. Hvis man vil give øllet ekstra aroma, kan man tilsætte aromahumle, når urten er næsten færdigkogt.
Når urten er færdigkogt, skal den køles ned, men inden da skal de udfældede stoffer – kaldet ”trub” – frasepareres. Det sker ofte i en beholder kaldet en ”whirlpool”. Det er nødvendigt at afkøle urten, inden gæren tilsættes, da gæringen skal foregå under kølige temperaturforhold. Urten har efter kogningen ændret smagsindtryk, idet maltens sødme og humlens bitterhed har afbalanceret smagen.

GÆRING
Når urten er nedkølet og overført til gæringstanke tilsættes ølgæren. I gæringstankene går
gærcellerne i krig med maltsukkeret og omdanner det til alkohol og kuldioxid. Gæringen varer normalt 7-10 dage og foregår ved forskellige temperaturer afhængig af gærtypen. Anvender man undergær, foregår gæringen typisk ved 10 – 16 °C, anvender man overgær, er temperaturen lidt højere – typisk mellem 18 – 25 °C.
Når gæringen er færdig, bundfælder gæren, hvis der er anvendt en undergær. Gæren pumpes ud fra bunden af gæringstanken og opsamles.
Øllet er nu blevet til en uklar væske, og smagen er på dette tidspunkt endnu noget ung, rå og ufærdig.

LAGRING
Den færdiggærede øl skal nu lagre i kolde omgivelser. Lagringstiden afhænger meget af gærtypen og øltypen. Den varer typisk fra en uges tid til flere måneder. Lagringen foregå ofte ved en temperatur på mellem 0 – 2 °C. Når øllet køles tæt på øllets frysepunkt, sker der en udfældning af stoffer, som giver uklarheder i øllet.

TAPNING
Efter lagringen tappes øllet på flaske eller fustage. Øllet der tappes på flaske bliver pasteuriseret. Pasteurisering er en kortvarig opvarmning af øllet til en temperatur over 62 °C, hvorved man uskadeliggør eventuelle uønskede bakterier og forlænger holdbarheden.